5 webdesign-trends, der bliver store i 2019

Internettet udvikler sig konstant, og det samme gælder muligheder og trends inden for hjemmesidedesign. Hos PLICO er vi passionerede omkring webdesign og følger nøje med i den internationale udvikling på området. På den måde sørger vi for altid at kunne levere innovative webløsninger til vores kunder. I dette blogindlæg tager vi et kig på nogle af de trends inden for webdesign, der ser ud til at blive store i 2019.

1. Mobilvenligt design i første række

Din hjemmeside skal være responsiv og mobilvenlig i 2019. Flere og flere mennesker benytter nemlig deres smartphone som den primære platform til at besøge hjemmesider og webshops. Én af de store trends inden for webdesign i 2019 bliver derfor, at hjemmesider fra start designes med henblik på at skabe den bedste tekniske og æstetiske brugeroplevelse på mobilskærme.  

2. Minimalistisk æstetik

Et minimalistisk design ser ud til at blive en ny tendens inden for hjemmesidedesign i 2019. Minimalisme handler om at skære overflødige design- og indholdselementer fra. Enkelthed skaber overblik for din hjemmesides besøgende og gør det nemt for dem at finde netop det, de leder efter. Et minimalistisk design er også velegnet til mobiltelefonernes små skærme.

3. Asymmetriske layouts

Asymmetriske webdesigns er endnu en vigtig trend i 2019. Symmetriske designs med firkantede bokse og rene linjer bliver skiftet ud med asymmetriske layouts, hvor design- og indholdselementer zig-zagger og lapper ind over hinanden. Et asymmetrisk design kan arbejde rigtig godt samme med en minimalistisk æstetik om at fange besøgendes øjne og lede dem hen til specifikke elementer på din hjemmeside.

4. Knald på farverne

I 2019 kommer vi også til at se en trend, hvor hjemmesider præges af intense, mættede pangfarver. Det gælder både baggrunde, tekster, grafikker og animationer. Pangfarver er iøjefaldende og den rette farvepalet fortæller en historie om din virksomhed eller brand. Med et farverigt design kan du sætte besøgende i en bestemt stemning og sørge for, at din hjemmeside eller webshop skiller sig ud i mængden.

5. Mikro-interaktioner

Såkaldte mikro-interaktioner bliver en stor trend i 2019. Mikro-interaktioner er hændelser på din hjemmeside, der engagerer besøgende og giver dem en oplevelse af, at din hjemmeside er ’menneskelig’. Små animationer og lyde, der går i gang, når musen holdes hen over et indholdselement, er eksempler på mikro-interaktioner. Mikro-interaktioner kan bruges til at skabe bestemte følelser hos de besøgende – fx overraskelse – eller til at guide dem rundt på din hjemmeside eller webshop.  

Innovative og moderne webløsninger med PLICO

Hos PLICO holder vi fingeren på pulsen inden for moderne hjemmesidedesign. De 5 ovennævnte trends er blot nogle af de mange spændende tendenser, som vi kommer til at se udvikle sig i 2019 og fremadrettet. Vores medarbejdere står altid til rådighed for dig og glæder sig til at rådgive dig om, hvilke webdesign-trends og tekniske løsninger, der kan gøre netop din hjemmeside eller webshop populær hos besøgende og kunder.

Del denne side

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

PLICO Aarhus

+45 7174 1457
Man-Tors: 8.00 - 16.00 | Fredag: 8.00 - 15.00

PLICO København

+45 7174 1457
Man-Tors: 8.00 - 16.00 | Fredag: 8.00 - 15.00